Valg af malerier

Valg af malerier

For mig har der kun i få tilfælde været tale om valg af malerier: Malerierne er på en måde valgt for mig. Det skyldes for en stor dels vedkommende, at mit valg af malerier er ret gammeldags; jeg er ikke særligt begejstret for – det meste – moderne kunst. Skulle jeg foretage et valg af malerier, så ville jeg aldrig – selv om jeg havde haft råd – have købt et maleri af Asger Jorn, eller Jackson Pollock, og jeg vil slet ikke slå øjnene op om morgenen og lade dem lande på et maleri af Michael Kvium. Men en masse andre ville have foretaget de valg af malerier.

Moderne alligevel
Nu kommer de fleste nok også ret sent i gang med et valg af malerier; det stod i hvert fald ikke øverst på ”skal-huske-sedlen”, da jeg flyttede på kollegium. Det blev nu alligevel i det tidsrum, at jeg foretog mit første valg af et maleri: På en tur til Paris i 1976 fandt jeg et tryk af M.C. Eschers ”Relatyvity”. Dette valg at maleri modsiger så min tidligere påstand om ikke at vælge et moderne ”maleri”.

M.C. Eschers “Relatyvity”

Mit næste valg af maleri var også et optryk – denne gang af en plakat fra Randers Kunstmuseum fundet i bladet ”Samvirke” fra den lokale brugs i begyndelsen af 1980’erne. Valget faldt på maleriet ”Civita D’Antino” af Kristian Zahrtmann fra 1902.

Moderne igen
Mine valg af malerier er for restens vedkommende bestemt af arv. Så da jeg endeligt havde plads til at vælge malerier til væggene skulle jeg rent faktisk til at foretage et (fra)valg af malerier.

Så langt hen ad vejen er det mine forældre og bedsteforældre, der har foretaget mine valg af malerier, kobberstik og andet. På nær et enkelt originalmaleri: Da jeg skulle giftes ville en god ven male et billede efter eget valg af motiv til mig. Aftalen blev, at motivet skulle være som sangen ”Thank You” af Led Zeppelin. Det valg af maleri har jeg aldrig fortrudt, og maleriet har jeg stadig.